Tørreanlæg
Tørreanlæg med Rygning
Energi Tørreanlæg
T10 - Imprægnering
T20 - Imprægnering
Fuldautomatisk imprægnering
Dobbelt Vakuum Imprægnering
Kreosot Imprægnering
Hot-Oil behandling
Varmebehandling
Forsøgsanlæg

Ny proces for varmebehandling af træ

 - særdeles modstandsdygtig og finansielt attraktivt allerede ved lave temperaturer -

WTT har forfinet processen for varmebehandling af træ: Processen, der for få år siden blev grundudviklet, relanceres nu succesfuldt med et nyt princip for varmeoverførsel.

Oprindelig løste vi varmeoverførslen ved hjælp af damp, hvilket i og for sig var ganske effektiv, men som i praksis viste sig at medføre visse problemer med følsomme løvfældende træsorter. Det nyudviklede varmeoverførselsprincip finder sted via opvarmning af den dobbelte kappe i rustfrit stål, som autoklaven er konstrueret af. Denne proces er hurtig, særdeles skånsomt mod træet, og selve varmeoverførslen uhyre effektiv. Der anvendes et minimum af sliddele som for eksempel kun en enkelt ventilator i anlægget i den trykresistente autoklave i rustfrit stål, der fødes af indkøringsvognene til transport af træet; disse er ligeledes udført i rustfrit stål. 

Et særkende for processen er, at træet ikke bliver fuldstændigt udtørret, men derimod bibeholder en restfrugt på ca. 6%. Det relativt store spild, som man ellers ser i udpræget grad ved mere traditionelle metoder, hvor træet nedtørres fuldstændigt, bliver således reduceret ganske kraftigt. Dette gør sig i særdeleshed gældende ved de mere følsomme træsorter, hvilket igen har stor betydning for økonomien i varmebehandlingen. Restfugten gør, at efterfølgende konditionering af træet ikke er nødvendig.

Rent videnskabelig har WTT nu også fået påvist en af de andre store fordele ved processen: Ved projektets start var det et udtrykt ønske at opnå stor modstandsdygtig for råd og svamp for det behandlede træ allerede i temperaturområdet 160 – 180°C, og at træet rent faktisk opnår dette er i mellemtiden blevet påvist. Dette skal ses i modsætning til traditionelle varmebehandlingsmetoder, hvor dette niveau for modstandsdygtighed først nås ved temperaturer over 200°C. Enhver praktiker kan nemt forestille sig virkningerne af dette på især løvfældende træ.

En positiv bivirkning af dette temperaturniveau er det bredere farvespektrum i træet, som det giver anledning til: Der opnås ikke kun mørkt- og næsten sortfarvet træ, men også smukke lyse- og mellembrune farvetoner.       

Effekten vedrørende modstandsdygtighed som følge af denne modificerede proces har WTT fået efterprøvet og bevist ifølge de gængse normer EN 350-1, EN 113 og DIN 84. Over en rum tid har WTT hos universitet Freiburg i Breisgau, Tyskland, gennem en mængde statiske og biologiske tests fået undersøgt de seks træsorter eg, bøg, ask, fyr, gran og rødgran. Under disse forsøg, som stadig pågår, blev der foruden forsøgene med resistens mod råd og svamp desuden foretaget sammenligninger med trykimprægneret træ og gennemført yderligere tests jævnfør EN 807.

Den endelige rapport over disse forsøg foreligger i nær fremtid, men allerede på nuværende tidspunkt er der for bøg, ask og fyr gran påvist placering af disser sorter i Brugerklasse 1 for modstandsdygtighed efter varmebehandling i et WTT varmebehandlingsanlæg (ifølge EN 350-1 og EN 113).

Eftersom der nu er flere af disse anlæg i drift, kan der også drages de første konklusioner med hensyn til produktionsomkostningerne for varmebehandling af træ i et WTT varmebehandlingsanlæg. Som hovedregel bliver løv- og grantræ i op til 60 mm tykkelse færdigbehandlet indenfor 24-40 timer, hvorved totalomkostningerne til energi, afskrivning og forrentning ligger på et niveau tilsvarende traditionel imprægnering.  

WTT varmebehandlingsanlægget leveres nøglefærdigt inklusive varmeenhed, automatisk træpåfyldning og fuldautomatisk styring, og er driftsklar efter ca. to døgns montagearbejde. Anlægget tilbydes i størrelser, der giver en årsvolumen på 1500 – 5000 m3. Hos kunden skal anlægget placeres i en hal, og er efter montagen og tilslutning til elnettet, vand og spildevandsafløb klar til drift.

 Print